Genmab vinder informationspris

Finansforeningen tildeler Genmab Spcialprisen ved den årlige prisuddeling, som hædrer god kommunikation til de finansielle markeder.

Genmab udmærker sig i sin kommunikation til investorer og andre på de finansielle markeder, mener Finansforeningen. Ved sin årlige nytårsmiddag har foreningen tildelt Genmab Specialprisen.

Den gives til en børsnoteret virksomhed, "som har gjort en særlig informationsindsats på et afgrænset område. Prisen tildeles som anerkendelse for en særlig indsats med hensyntagen til selskabets ressourcer og størrelse," ifølge foreningens hjemmeside.

"Genmab tildeles Specialprisen 2015 for en særlig god indsat fsa. opstilling af målsætninger for det kommende år samt opfølgning herpå. I flere år har Genmab leveret en checkliste for det kommende års nyhedsstrøm, som hjælper finansmarkedets aktører til at vurdere vigtigheden af nyheder i en branche, som ellers kan være vanskelig at bedømme," skriver Finansforeningen i en pressemeddelelse.

DSV vinder hovedprisen.

Finansforeningen har mere end 40 år på bagen og har over 1.600 medlemmer i Danmark, der alle beskæftiger sig med finans og investering.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også