MedWatch

Én er erklæret hjernedød efter mislykket medicinforsøg

Medicinsk forsøg i Frankrig er gået galt. Én person erklæret hjernedød, tre andre risikerer handicap.

Foto: Colourbox

Et medicinsk forsøg i Frankrig er gået helt galt.

Det oplyser den franske sundhedsminister, Marisol Touraine.

Én person er blevet erklæret hjernedød, mens fem andre er indlagt. En læge på en klinik i byen Rennes, hvor forsøget har fundet sted, siger, at tre personer muligvis er blevet handicappet for altid.

"En alvorlig ulykke har fundet sted under et forsøg nær Rennes," siger Marisol Touraine.

Hun oplyser, at forsøget er blevet indstillet øjeblikkeligt.

"Testen blev udført på en privat virksomhed med speciale i kliniske forsøg," fortæller hun videre.

I alt skal 90 personer have fået doser i forskellig størrelse i forbindelse med forsøget.

Marisol Touraine siger, at ministeriet ikke er klar over, hvad medicinen var beregnet til, men at de seks frivillige forsøgspersoner var ved godt helbred, indtil de tog medicinen.

Der er tale om seks mænd i alderen 28 til 49 år. Der er ikke oplysninger om alderen på den person, der er rapporteret hjernedød.

Sundhedsminister Touraine siger, at den første af de seks begyndte at få symptomer på, at noget er galt, i søndags.

Siden er symptomerne gradvist dukket op hos de øvrige fem.

Tidligere forlød det ifølge flere internationale medier, at der var tale om et forsøg med cannabis som smertestillende medicin. Det afviser Frankrigs sundhedsministerium.

Marisol Touraine siger til AFP, at der var tale om et forsøg i fase et, hvor raske frivillige tager medicinen for at "vurdere sikkerheden i brugen af den".

I medicinske forsøg er der typisk tre faser til at vurdere et nyt lægemiddel, herunder hvor sikkert og effektivt det er.

Alle forsøg med lægemidlet på klinikken i Rennes i Bretagne i det nordvestlige Frankrig er nu blevet suspenderet.

/ritzau/AFP

 

 

 

Forsiden lige nu

Genmab-boss om Darzalex-prognose: Der er potentiale for en opjustering

Genmab overraskede markedet med en prognose for salget af blockbusteren Darzalex, som ligger et godt stykke over analytikernes forventninger. Topchef Jan van de Winkel kalder skudsmålet realistisk, men mener også, at der er mulighed for, at selskabets forventninger kan blive hævet senere på året.

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet siden en børsnotering i USA i 2015

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier