Aktionærer vil blokere Astellas stamcellehandel

En milliardhandel mellem japanske Astellas Pharma og et omdiskuteret stamcellefirma kan ende med at løbe ud i sandet, fordi aktionærerne i stamcellefirmaet ikke ønsker en handel.

En milliardhandel mellem japanske Astellas Pharma og det omstridte stamcellefirma Ocata Therapeutics kan være en saga blot. Ifølge FierceBiotech.com forsøger Octatas aktionærer nemlig at bremse handelen.

I sidste måned blev det meldt ud, at Astellas er klar til at give 379 mio. dollars, 2,57 mia. danske kr., for Octata., men de vrede aktionærer mener, at buddet undervurderer stamcelleselskabet.

 Astellas vil købe stamcellefirma 

Octatas selvudnævnte største investor, Gary Aronson, har tidligere sagt til The Boston Globe, at Octatas værdi skulle være "mindst det dobbelte." Han arbejder angiveligt sammen med et hold af rådgivere til at pitche rivaliserende bud, og skulle have dialog med mere end 20 selskaber, der måske træder til med et højere bud.

Ocata Therapeutics hed tidligere Advanced Cell Technology og har flere gange været i vælten, fordi man ofte kaldte selv de mindste fremgange i sin forskning og udvikling for deciderede gennembrud inden for feltet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også