Genmab afviser udbytte i nær fremtid

Aktionærer hos danske Genmab skal ikke gøre sig forhåbninger om udbytte i den kommende fremtid. Derimod skal pengene bruges på noget helt andet, lyder det.
Foto: Genmab/PR
Foto: Genmab/PR

Der bliver ikke udbetalt udbytte fra danske Genmab foreløbigt. Det slog Rachel Curtis Gravesen, IR- og kommunikationschef i det danske biotekselskab, fast på et forretningsseminar i Oslo tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Vi forventer ikke at betale udbytte i den nærmeste fremtid. Vi mener, at vi har så meget at geninvestere," sagde Rachel Curtis Gravesen på seminaret.

Topchef i Genmab, Jan van de Winkel, har tidligere sagt til MedWatch, blandt andet i forbindelse med en aftale mellem selskabet og Seattle Genetics i 2014, at Genmabs stærke økonomiske fundament skal bruges til at føre selskabet videre.

"Vi har struktureret den her aftale anderledes end den første. I den første aftale, som jeg stod for umiddelbart, efter at jeg tog over som CEO for Genmab, ville vi ikke betale en høj upfront-aftale, fordi vi ikke stod i den stærkeste finansielle situation, og derfor var vi nødt til at give Seattle Genetics den option, at de senere kunne medeje programmet," sagde han dengang.

"Men i den seneste aftale beholder vi de fleste af produktrettighederne. Genmab er i en meget bedre økonomisk tilstand, end vi var i 2010. Det seneste kvartalsregnskab viste, at vi havde mere end 2,5 mia. kr. i banken, og jeg vil udnytte vores stærke økonomiske grundlag til at føre selskabet videre til det næste stadie i dets udvikling. Det skal ske ved at beholde produktrettighederne i meget mere udbredt grad, end vi kunne før, og denne her aftale er et eksempel på dette nye stadie for Genmab," løde det fra Jan van de Winkel.

 Genmab: Ny aftale eksempel på kommercielt sigte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også