Sanofi og Boehringer drøfter milliardstor byttehandel

Franske Sanofi og tyske Boehringer Ingelheim er i gang med at diskutere en byttehandel til et tocifret milliardbeløb, der blandt andet vil gøre Sanofi til verdens største inden for ét forretningsområde.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af RITZAU FINANS

Medicinalselskaberne Sanofi og Boehringer Ingelheim har indledt eksklusive forhandlinger om en byttehandel til et tocifret milliardbeløb, oplyser selskaberne i en fælles meddelelse.

Ender forhandlingerne med et positivt resultat, overtager Boehringer Ingelheim Sanofis datterselskab Merial, der laver medicin til dyr, mod til gengæld at afstå sin consumer healthcare-division, der omfatter håndkøbsmedicin, til Sanofi.

Da Merial værdisættes til 11,4 mia. euro, eller 85 mia. kr., mens værdien af Boehringers consumer health care-division er 6,7 mia. euro, skal Boehringer ifølge aftalen også betale 4,7 mia. euro kontant.

En transaktion vil gøre Sanofi til verdens største inden for consumer health. Boehringer Ingelheims consumer health-forretning ventes i 2015 at omsætte for 1,6 mia. euro, og lægges den omsætning oven i Sanofis eksisterende consumer health-forretning, ventes en omsætning på 5,1 mia. euro, hvilket svarer til en global markedsandel på 4,6 pct.

Tilsvarende vil Boehringer Ingelheim med en overtagelse af Merial nå op på en omsætning af veterinærmedicin på 3,8 mia. euro, hvilket rækker til en position som næststørst i verden.

Aftalen omfatter ikke Boehringer Ingelheims consumer healthcare-forretning i Kina. De bedst sælgende mærker i Boehringers consumer heahtcare-division tæller Buscopan mod mavesmerter, afføringsmidlet Dulcolax, multivitaminkapslen Pharmaton og Mucosolvan mod forkølelse.

På aktiemarkedet er byttehandelen blevet vel modtaget. Sanofi stiger således med 4,2 pct. i Paris. Boehringer er familieejet.

 Reuters: Sanofi på vej mod stort milliard-frasalg

 Sanofi overvejer at sælge division fra

 Sanofi rusker op i organisationen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også