Biotekselskab afviser tidligere FBI-agent

Et amerikansk biotekselskab har afvist den prominente biotekinvestor Neil Woodfords ønske om at få en tidligere FBI-agent til undersøge beskyldninger om urent trav i de finansielle aspekter.
Foto: FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

NorthWest Biotherapeutics har ifølge FierceBiotech valgt at gå en anden vej, end den som selskabets største investor, den britiske storinvestor Neil Woodford, opfordrede selskabet til at tage i kølvandet fra beskyldninger om urent trav i de finansielle aspekter i selskabet.

Den prominente storinvestor, der blandt andet var meget aktiv i AstraZenecas succesfulde bestræbelser på ikke at blive opkøbt af Pfizer, ejer 28 pct. af aktierne i det amerikanske biotekselskab, hvis hovedaktiv er cancervaccinen DCVax.

Gentagne, anonyme beskyldninger om potentielt for store udbetalinger til Cognate Bioservices, en kontraktforskningsvirksomhed, der blev dannet af Linda Powers' Toucan Capital venturegruppe, fik storinvestoren til at skrive et brev til selskabets adm. direktør, Linda Powers og resten af ledelsen, hvori han foreslog, at man skulle bringe den tidligere FBI-agent Elliott Leary ind som en selvstændig direktør til at foretage en undersøgelse i virksomhedens finansielle transaktioner. Leary er direktør i Freeh Group International Solutions, som er et risikohåndteringsfirma, der drives af den tidligere FBI-direktør Louis Freeh.

Men det blev et nej tak fra ledelsen. I stedet har man udpeget to uafhængige advokater til en specialkomité, som skal kigge nærmere på beskyldningerne. Det fik aktien til prompte at falde 11 pct.

Årsagen til afvisningen af den tidligere FBI-agent er ifølge selskabet, at han blandt andet ikke har nogen biotekerfaring.

 Storinvestor vil have tidligere FBI-agent til at undersøge selskab

 Medie: Nøgleinvestor vil splitte GSK op

 Hedgefondmanager satser stort på britisk milliardnotering

 Hedgefond-manager satser stort på AZ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også