Danskstiftet Boston-selskab i milliardaftale med Roche

Schweiziske Roche har indgået en milliardaftale med en lille iværksættervirksomhed i Boston, der er stiftet af en dansk professor.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Juleaften er kommet tidligt i år for det Boston-baserede biotekselskab SQZ Biotech. Selskabet har nemlig indgået en canceraftale med schweiziske Roche til en potentiel værdi på over 500 mio. dollars, hvilket svarer til 3,5 mia. kr. Parterne har ikke afsløret noget om en eventuel upfront-betaling, men ifølge Fiercebiotech er sådanne aftaler ofte skruet sammen med stor vægt på senere milepælsbetalinger i forhold til udvikling og kommercialisering.

Aftalen omhandler SQZ' "celle-klemme" teknologi til immunonkologi, der kort fortalt handler om at "fodre" tumor-associerede antigener ind i immunceller - en slags ny generation af CARs.

SQZ Biotech, der er spundet ud af et laboratorium på MIT, Massachusetts Institute of Technology, er stiftet af danske Klavs Jensen, professor og Head of the Department of Chemical Engineering på MIT sammen med iværksætterprofessor på Robert Langer.

"Aftalen udnytter SQZ' banebrydende teknologi til at konstruere B-celler som en terapeutisk platform for onkologi - en ny tilgang med potentialet til at overvinde mange af de mangler, som er i nuværende cellebaserede behandlingsformer," siger en talsperson fra Roche til FierceBiotech.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også