Roche indgår inflammatorisk aftale

Schweiziske Roche har indgået en aftale med et amerikansk biotekselskab om en ny behandling af inflammatoriske sygdomme.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det schweiziske medicinalselskab Roche har indgået en ny aftale med det amerikanske biotekselskab Upsher-Smith. I følge FierceBiotech drejer det sig om rettighederne til en oral, lille molekyle-hæmmer med VAP-1, der er en del af den inflammatoriske proces.

Roche har betalt Upsher-Smith et ukendt upfront-beløb, ligesom der også er mulighed for forskellige milepælsbetalinger undervejs i udviklingen alt afhængig af regulatoriske milepæle og eventuelt salg.

Upsher-Smith købte i 2012 biotekselskabet Proximagen, og overtog dermed rettighederne til molekylet, som Roche nu er interesseret i. Schweizerne vil nu arbejde videre med Proximagen om et fase 2-studie for at definere molekylets terapeutiske potentiale. Går alt efter planen, vil Rocke rykke videre i fase 3 - og Upsher-Smith  kan begynde at have et økonomisk incitament. Hvis ikke Roche ser nogen fremtid i molekylet efter fase 2, vil samarbejdet stoppe.

"Denne aftale er en ny partnerskabsmodel, hvor regulatorisk ansvar og klinisk sponsering kun vil ske efter succes med yderligere kliniske studier," siger Sophie Kornowski-Bonnet, chef for partnerskaber hos Roche.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også