Merck og Amgen går sammen i kræftsamarbejde

De to amerikanske virksomheder Amgen og Merck forener kræfter for at teste kombinationsbehandling af deres produkter.
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke/
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke/

To er dobbelt så godt. Sådan lyder devisen bag et nyt samarbejde mellem Amgen og Merck, også kaldet MSD udenfor Nordamerika.

De to virksomheder går nu sammen for at se på potentialet ved at kombinere selskabernes midler: Amgens Blincyto og Mercks Keytruda. Det skriver FierceBiotech.

Planen er at lave et fase 1b/3-forsøg på patienter med såkaldt diffust storcellet B-celle lymfom, som er den mest almindelige type af Non-Hodgkin Lymfom. Der er tale om et open-label, multicenter, randomiseret studie for at evaluere sikkerhed og effekt.

De to virksomheder vil også sætte et Fase1/2-forsøg i gang som skal kombinere Keytruda og et antistof fra Amgen, der foreløbig hedder AMG 820, som er målrettet mod proteinet CSF1R for at ødelægge tumor-metabolisme. Forsøget handler om at teste sikkerhed og effekt hos patienter med særlige fremskredne tumorer hos patienter med blandt andet ikke-småcellet kræft, tarmkræft og bugspytkirtelkræft.

Alliancen mellem de to virksomheder er endnu en i en lang række af kræftsamarbejder, hvor man håber at finde løsningen på forskellige kræftbehandlinger ved at kombinere forskellige midler. Merks Keytruda som er godkendt til lungekræft og modermærkekræft er involveret i mere end et dusin kombinationsstudier med partnere som Eli Lilly, GlaxoSmithKline og Incyte.

 Lilly og Merck udvider kræftpartnerskab 

 Merck og GSK indgår kræftsamarbejde

 Merck og Incyte vil skabe nyt kræft-kombinationsmiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også