GSK indgår milliardaftale om antistof

Britiske GlaxoSmithKline har indgået en aftale til flere mia. kr. med et canadisk biotekselskab om udvikling af et antistof til flere terapeutiske områder.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Canadiske Zymeworks har indgået en samarbejdsaftale med britiske GlaxoSmithKline om udvikling af et nyt antistof.

Det meddeler Zymeworks i en pressemeddelelse.

Aftalen omhandler forskning, udvikling og kommercialisering af et nyt såkaldt Fc-manipuleret monoklonalt og bispecifikt antistof, som er blevet optimeret til specifikke terapeutiske virkninger.

Parterne vil samarbejde om at udvikle canadiernes EFECT-platform (Effector Function Enhancement og Control Technology) yderligere, der kan bruges i forbindelse med udvikling af det nye antistof.

I henhold til aftalen får GSK rettighederne til at udvikle minimum fire produkter på tværs af flere sygdomsområder, og Zymeworks vil være berettiget til at modtage prækliniske, kliniske og kommercielle milepælsbetalinger på op til 110 mio. dollars for hvert produkt og derudover differentieret royalties af salget.

"Vi er glade for at samarbejde med GSK om udviklingen af den næste generation af antistofbehandling, der indarbejder EFECT-platformen til at bekæmpe livstruende sygdomme," siger Ali Tehrani, adm. direktør hos Zymeworks.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også