Lundbeck-middel står over for vigtig eksamen i USA i 2016

De amerikanske sundheds-myndigheder skal kigge nærmere på Lundbecks depressionsmiddel Brintellix i begyndelsen af det nye år.
Foto: Lundbeck, PR
Foto: Lundbeck, PR
AF RITZAU FINANS

Lundbecks antidressiv Brintellix kommer under luppen hos den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, i starten af februar næste år.

Den 3. februar skal et panel diskutere, hvorvidt midlet har en positiv virkning på kognitive funktioner som for eksempel opfattelses- og koncentrationsevnen. Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra FDA.

Eksperterne på området er i øjeblikket uenige om, hvorvidt midlet har en effekt på de kognitive funktioner, skriver nyhedsbureauet.

I Europa har Det Europæiske Lægemiddelagentur, CHMP, tidligere i år tilkendegivet en positiv holdning til at opdatere indlægssedlen for Brintellix med data, der viser midlets effekt på kognitive funktioner.

Lundbeck har tidligere spået et salgspotentiale for Brintellix på 5-10 mia. kr., og selskabets ledelse har tidligere signaleret, at anerkendelsen af de kognitive effekter er vigtige for at nå den øvre del af estimatet.

Det danske medicinalselskab markedsfører Brintellix sammen med japanske Takeda.

 Lundbeck scorer britisk anbefaling til Brintellix

 Lundbeck rokerer rundt i ledelsen

 Lundbecks japanske partner opjusterer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også