Medie: Bavarian har meldt hedgefond til Finanstilsynet

Det danske biotekselskab Bavarian Nordic har ifølge Børsen anmeldt den amerikanske hedgefond Kerrisdale Capital til Finanstilsynet.
Foto: Bavarian Nordic
Foto: Bavarian Nordic

Grænsen er angiveligt overskredet for Bavarian Nordic. Ifølge Børsen har det danske biotekselskab anmeldt den amerikanske hedgefond Kerrisdale Capital til Finanstilsynet for markedsmisbrug.

Kerrisdale er nemlig fortsat med at sende negative budskaber til danske investorer om værdien af biotekselskabet, altimens hedgefonden samtidig har købt aktier i Bavarian Nordic. Derfor beskyldes hedgefonden for at forsøge at presse kursen ned for at kunne lukke sin short-position i Bavarian Nordic.

"Vi tror fortsat på alle elementer i vores tese om Bavarian Nordic, og at selskabet er langt mindre værd end den nuværende markedsvurdering,” skriver Kerrisdales stifter og investeringschef, Sahm Adrangi, i en mail til Børsen.

Bavarian Nordic vil ikke overfor Børsen bekræfte anmeldelsen, men topchef Paul Chaplin vil dog sige, at han mener, at hedgefonden skød sig selv i foden ved ikke kun at gå efter Prostvac, men også påpege, at forretningsmulighederne inden for ebola- og koppevacciner ikke var noget værd, fordi fonden derved mistede troværdigheden.

Kerrisdale har ført en meget offensiv stil i sagen. Kapitalfonden har blandt andet kontaktet aktionærer, investorer og analytikere og fortalt, hvorfor den finder Bavarian Nordic overvurderet som investeringsobjekt. Den ageren har affødt kritik fra flere sider.

Hedgefonden nåede i slutningen af juli op på en shortposition på 2,7 pct. af den samlede aktiekapital i Bavarian Nordic, inden man to gange i løbet af august nedbragte den position til 1,29 pct. Den 17. november nedbragte man positionen yderligere, så man nu kun sidder på lige knap 56.000 aktier.

 Udlandet spekulerer i danske life science-aktiers nedtur

 Kerrisdale: Vi forvalter vores risici

 "Hedgefonden har blinket og risikerer at blive klemt"

 Nye direktører og selvtillid hos Bavarian 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også