Højtid udskyder biotekselskabs registreringsansøgning

Et amerikansk biotekselskab, der blandt andet har den danske biotekrigmand Claus Christiansen som investor, har valgt at udskyde en registreringsansøgning til FDA blandt andet for at respektere medarbejdernes ferieplaner.

Udsigten til flere højtider har været medvirkende til, at det amerikanske biotekselskab Radius Health har valgt at udskyde en registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Ifølge Bloomberg drejer det sig om en ansøgning på lægemiddelkandidaten Abaloparatide-SC til behandling af osteoporose, knogleskørhed.

Radius Health har blandt andet den danske biotekrigmand Claus Christiansens som investor. Han kunne efter nyheden om den forsinkede registreringsansøgning fra slut 2015 til engang i løbet af første kvartal 2016 se Radius-aktien dykke med 11 pct.

 Pletskud til dansk biotekinvestor i USA 

Adm. direktør i Radius Health, Robert Ward, har udtrykt bekymring over for hurtigt at indsende en registreringsansøgning efter at have modtaget 12-måneders data i december, som er krævet af FDA. Robert Ward peger samtidig på, at det også er for medarbejderne skyld, at ansøgningen er blevet udskudt til 2016.

"Det er det holistiske element. Der er personer i virksomheden, der netop har afsluttet en stor milepæl med at indsende vores MAA (Marketing Authorization Application til EMA, red.). Havde vi virkelig lyst til at bede dem om at springe Thanksgiving og jul over i år?," siger Robert Ward til Bloomberg.

 Dansk biotekrigmands investering fremviser gode data 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også