Rebien: Markedsandele og nye produkter skal drive vækst

Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen understreger over for investorerne, at selskabet fastholder ambitionen om tocifret vækst i dets diabetesforretning, men det kommer ikke gennem prisstigninger.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Novo Nordisk kommer fortsat til at levere tocifret vækst i selskabets diabetesforretning. Sådan lyder budskabet fra en lettere hæs topchef, Lars Rebien Sørensen, på selskabets kapitalmarkedsdag torsdag i dets hovedkvarter i Bagsværd.

"Vi var inde og se landskampen mod Danmark, og vi heppede på det danske landshold, men det var desværre ikke med succes. Vi håber at have større succes med vores forretning," indleder Lars Rebien smilende på dagen, hvor selskabets ledelse møder dets investorer og analytikere.

"Vi har fortsat en ambition om at levere tocifret vækstrater i vores diabetesforretning. Men værdivæksten kommer gennem nye produkter og ved at vinde markedsandele. På grund af det udfordrede prismiljø i USA, så kommer vi sandsynligvis ikke til at se, at vi kan hæve priserne på vores eksisterende produkter," siger han om baggrunden for vækstambitionerne for selskabet.

Hans vurdering blev understøttet af koncerndirektør Lars Fruergaard Jørgensen, der forklarede, at man i perioden 2010-2015 havde set 1 procentpoint ud af periodens samlede vækst i insulinsalget på omkring 9 pct. komme fra prisstigninger, hovedsageligt drevet af stigninger på det amerikanske marked, men det ville man ikke budgettere med i fremtiden.

Derudover understreger topchefen, at fedme fortsat har et stort potentiale, og at man har en defensiv tilgang til væksthormon-området.

 Novo ser positive tendenser for fedmemiddel

 Rebien: Tresiba vil være tabsgivende i starten

 Levemir og Victoza driver pæn vækst hos Novo

 Novo får Tresiba godkendt af de amerikanske myndigheder

 "Der er lagt op til en ordentlig slåskamp i USA" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også