"Du er en af de mest aktionærvenlige topchefer, jeg kender"

Storaktionær kommer hårdt presset Valeant-topchef til undsætning.
Foto: AP/Polfoto/Arkiv
Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Der er ikke meget, der på det seneste er gået Michael Pearsons, adm. direktør i Valeant, vej, men nu er der måske lidt bedre tider i vente. I hvert fald har selskabets storaktionær, aktivistaktionæren Bill Ackmann, sendt en personlig e-mail til topchefen, hvori han giver sin støtte.

 Goldman Sachs solgte Valeant-chefs personlige aktier 

Selvom han skriver, at han er uenig i noget af selskabets kommunikation, så anerkender han samtidig, at det er kompliceret at kommunikere som følge af børsret etc., inden han opsummerer:

"Du er en af de mest aktionærvenlige adm. direktører, jeg kender. Du har forsikret mig, at du og resten af bestyrelsen overvejer alle alternativer, der vil gavne aktionærerne og de øvrige interessenter. Det er meget betryggende for os," skriver Bill Ackmann blandt andet i e-mailen, som er blevet offentliggjort af en række amerikanske medier.

Valeant-aktien er faldet med 70 pct. siden midten af august, hvor problemerne så småt begyndte for det canadiske selskab. Faldet har samtidig barberet værdien af topchefens personlige aktiebeholdning ned fra 2,4 mia. dollars til 720 mio. dollars. Siden starten af oktober er det canadiske selskab både blevet beskyldt for regnskabsfusk og dårlig moral.

 Valeant rækker ud til lægerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også