Ørnskov køber biotekselskab for 40 mia

Det irske medicinalselskab Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen har smidt et anseeligt milliardbeløb efter et amerikansk biotekselskab.
Foto: Bayer
Foto: Bayer
AF RITZAU FINANS

Det irsk-baserede medicinalselskab Shire er gået på opkøb i USA, hvor det overtager biotekselskabet Dyax for 5,9 mia. dollar.

Overtagelsen giver Shire rettighederne til lægemiddelkandidaten DX-2930, der er i den afsluttende kliniske udviklingsfase 3, til behandling af den sjældne sygdom ved navn hereditært angioødem.

Det fremgår af en meddelelse fra de to selskaber.

Ifølge aftalen betaler Shire 37,30 dollar per aktie i Dyax. Det svarer til en præmie på godt 35 pct. sammenlignet med slutkursen på Dyax fredag på 27,53 dollar. Hertil kommer en mulig betaling 4 dollar per aktie, hvis DX 2930 godkendes. Og der er da også tale om et væsentligt aktiv.

Lægemiddelkandidaten har således ifølge Shire potentiale til at nå et samlet årligt salg på 2 mia. dollar. Samtidig er midlet patentbeskyttet til efter år 2030.

Dyax har i forvejen udviklet lægemidlet Kalbitor til behandling af hereditært angioødem. Den arvelige sygdom beskrives på Odense Universitetshospitals hjemmeside som "mystisk og sjælden."

Den viser sig ved voldsomme hævelser udvendigt og indvendigt i kroppen. De indvendige hævelser kan give kraftige mavesmerter og i værste fald lukke luftvejene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også