
Novo Nordisk satser hårdt på at udvikle en oral udgave af GLP-1-analogen Semaglutid, og nu udvider medicinalkæmpen sit i forvejen massive fase 3a-studie for udviklingen, det såkaldte Pioneer-studie.
Af regnskabet for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen, fremgår det således, at Pioneer-studiet samlet set vil omfatte ti studier med samlet 9000 patienter.
De ti studier består af ni sikkerheds- og effektstudier samt et studie, der skal undersøge hjerte-kar-sikkerheden med den orale udgave af Semaglutid.
Tidligere har Novo Nordisk oplyst, at Pioneer-programmet ville omfatte i alt syv studier og 8000 patienter - fordelt på seks sikkerheds- og effektstudier samt et hjerte-kar-studie.
Størstedelen af de i alt ti Pioneer-studier ventes igangsat i løbet af næste år, meddeler Novo Nordisk.
"Det første studie i programmet forventes påbegyndt i første kvartal af 2016 og vil undersøge effekt og sikkerhed for oral Semaglutid givet én gang dagligt i doser på 3 mg, 7 mg og 14 mg sammenlignet med én daglig dosis på 100 mg af oral Sitagliptin. Størstedelen af de resterende ni studier i Pioneer-programmet ventes at blive påbegyndt i løbet af 2016," skriver Novo Nordisk i torsdagens regnskab for tredje kvartal.
Mere fra MedWatch
Branche og politikere øjner massiv lovpakke: "Det bliver virkelig vigtigt"
En omfattende revision af EU’s industripolitik for farma er under opsejling i Bruxelles. I Danmark følger Leo Pharma og Lundbeck allerede slagets gang – tidligere politiske forhandlere forudser dog allerede et potentielt svært forløb. Området lyder meget teknisk, men det kommer til at blive en meget politisk kamp, siger europaparlamentariker.