Biosimilære midler presser Merck til engelsk prisnedsættelse

I et forsøg på at slås mod de biosimilære midlers indtog, tilbyder det amerikanske medicinalselskab Merck store rabatter på midlet Remicade i Storbritannien. 
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/

Det tyder på, at Merck er ved at blive nervøs over den aggressive markedsføring som producenterne af biosimilære midler har lavet i Europa. I hvert fald har det amerikanske medicinalselskab tilbudt de offentlige sundhedsmyndigheder en gevaldig rabat ved salget af gigtmidlet Remicade. Det skriver FiercePharma.

Der er tale om rabatter for 48 mio. pund på et salg for 191 mio. af Remicade. Tilbuddet falder efter, at det engelske prioriteringsinstitut, NICE, har givet biosimilære midler en fordel i deres nye regler. I reglerne blev det fastlagt, at de billigste midler skal bruges til behandling først, og NICE er ikke de eneste, som kigger efter billigere alternativer, flere andre europæiske lande bruger i stigende grad biosimilære versioner af Remicade. Merck rapporterede i andet kvartal, at salget af Remicade var faldet med 25 pct.

Remicade er egentlig et Johnson & Johnson udviklet middel, men Merck har licens til salget i Europa. Ifølge det amerikanske statistikbureau Statista er Remicade nummer to på listen over bedst sælgende biotekmidler, og det indbragte Johnson & Johnson mere end 9 mia. dollars sidste år.

Spørgsmålet bliver nu, om hvornår og i hvilken grad, at en lignende tendens breder sig  på det lukrative amerikanske marked. Der er allerede flere midler på vej, blandt andet Sandoz’ og Baxaltas biosimilære versioner af henholdsvis Enbrel og Humira, der ligesom Remicade er topsælgende gigtmidler.

 Baxalta går i fase tre med kopi af blockbuster

 FDA accepterer registreringsansøgning fra Sandoz

 Her er verdens bedst sælgende lægemidler i 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også