Perrigo skærer i medarbejderstaben for at stå stærkere mod Mylan

Det irske medicinalselskab Perrigo har igangsat en række tiltag for at afværge en fjendtlig overtagelse af Mylan. Blandt andet vil de reducere medarbejderantallet betydeligt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Opkøbsføljetonen om irske Perrigo og Mylan, hvor sidstnævnte ønsker at overtage Perrigo, fortsætter sin vanlige gang, fristes man næsten til at sige. For det er nu over et halvt år siden, at kampen om Perrigo begyndte, og det irske selskab har siden da kæmpet for at undgå en fjendtlig overtagelse. Seneste tiltag er en nedskæring i medarbejderstaben, der skal øge rentabiliteten, skriver Biospace.com.

Ifølge mediet planlægger Perrigo at skære 800 stillinger ved at konsolidere deres globale forsyningskæde, drift og indløb til et centralt center i Irland. Det vil spare selskabet for 35 mio. dollars årligt.

Derudover satser man også på at forfine sin pipeline ved at frasælge sin amerikanske VMS-enhed (Vitaminer, mineraler og supplement, red.), som også vil spare selskabet for 35 mio. dollars.

Sammen med planerne om restruktureringen meddelte Perrigo også, at de har planer om at sætte et aktietilbagekøbsprogram på 2 mia. dollars igang.

“Disse handlinger, som vi har annonceret i dag, for at drive en betydelig vækst i resultatet, gør utilstrækkeligheden i Mylans tilbud endnu tydeligere. Vi er af den overbevisning, at Mylans påstand om synergier, fordele ved den forventede vertikale integration og deres evne til at styre vores forretning, er forkerte, især fordi der er signifikante forskelligheder i vores forretning, og i de markeder vi opererer i. Det er grundlæggende ufornuftigt at tro, at Mylan kan køre vores forretning bedre og mere rentabelt end vores eget team," siger adm. direktør i Perrigo Joseph Papa.

 Mylan sagsøger Perrigo for at fejlinformere 

 Mylan sender købstilbud direkte til Perrigo-aktionærer 

 Perrigo-bestyrelse fraråder Mylan-handel

 Perrigo kæmper videre mod Mylan-overtagelse

 Konflikten mellem Mylan og Perrigo optrappes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også