Professor afslører stort potentiale i Genmab-middel

En amerikansk professor har ved et tilfælde givet gode nyheder om Genmabs daratumumab. Analytiker er optimistisk på midlets vegne.

Peter Voorhees er professor ved University of North Carolina Chapel Hill i USA. Desuden er han en del af et større studie af, hvordan Genmabs daratumumab virker, og han er kommet til at løfte sløret for, hvordan studierne forløber. Det skriver Berlingske.

Under en cancerkonference i september fortalte professoren til konferencens interne nyhedsformidler, at patienterne, som lider af knoglemarvskræft, i forsøget lever 17 måneder i gennemsnit, når de bliver behandlet med daratumumab.

"Det er en af grundene til min optimisme og begejstring. Hvis du tager den her gruppe patienter, har de formentlig en levetid på omkring seks måneder, når de bliver indrulleret i studiet. Nogle har sandsynligvis kortere tid. Så vi taler om en tredobling af de her patienters levetid – måske endda mere. Det er noget af det bedste, man nogensinde har set inden for behandling af knoglemarvscancer," siger Michael Novod, medicinalanalytiker hos Nordea, til Berlingske.

Oplysningerne om de 17 måneders levetid er ikke blevet kommunikeret ud før, hverken af Genmab eller Janssen, som er partner med det danske selskab på kræftmidlet.

Genmab ønsker over for Berlingske ikke at kommentere Peter Voorhees' oplysning om den forlængede levetid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også