Fransk biotekselskab sat til salg for milliarder

Rothschild er hyret, og prisen ligger angiveligt på lidt over 5 mia. kr.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det franske Ethypharm er på vej til at blive en del af statistikken over biotekselskaber, som for nylig er blevet enten købt eller solgt. Ifølge Bloomberg har selskabet nemlig fået den britiske investeringsbank Rothschild med som rådgiver til en salgsproces, der forventes at koste en køber af selskabet mellem 700 mio. euro og 800 mio. euro. Det svarer til mellem 5,22 mia. kr. og 5,97 mia. kr.

Selskabet er ejet af den franske kapitalfond Astorg Partners, og den mulige køber skal sandsynligvis findes blandt både andre kapitalfonde, men også specialiserede selskaber inden for sektoren kan have interesse, skriver Bloomberg.

Det franske selskab er specialiseret i blandt andet smertebehandling, ligesom man også fokuserer på behandling af forskellige afhængigheder. Selskabet havde i 2014 en omsætning på 167 mio. euro, hvoraf hele 44 pct. af den kom fra Frankrig.

Hverken Astorg Partners eller Ethypharm har ønsket at kommentere Bloombergs oplysninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også