Missionpharma i klemme mellem Bagmandspolitiet og FN

Danske Missionpharma kan stadig ikke levere kopimedicin til FN-systemet på trods af, at selskabet for fire år siden indgik et forlig på 20 mio. kr. i en bestikkelsessag. Bagmandspolitiet og FN kan ikke blive enige om, hvem der skal have pengene.
Foto: Martin Kurt Haglund, Jyllands-Posten
Foto: Martin Kurt Haglund, Jyllands-Posten

En gammel bestikkelsessag fortsætter med at skabe problemer for danske Missionpharma. For selvom selskabet for fire år siden indgik et forlig til 20 mio. kr. om, at Bagmandspolitiet kunne konfiskere profitten fra en ordre, som Missionpharma havde betalt to FN-rådgivere  for hjælp til at vinde ordren, er selskabet ifølge dagbladet Børsen stadig sortlistet i FN-regi, og kan fortsat ikke levere kopimedicin til FN.

Det sker, fordi Bagmandspolitiet ikke vil udlevere de 20 mio. kr. til FN - og før FN får pengene, vil de ikke handle med Missionpharma.

"Vi indgik forliget for at lægge sagen bag os, men så længe FN ikke kan få pengene af de danske myndigheder, kan vi ikke komme ind i varmen igen," siger Kim Ginnerup, adm. direktør i Missionpharma, til Børsen.

Chefen for team management hos FN's Udviklingsprogram, UNDP, Håkan Bjorkman, bekræfter overfor avisen, at de i flere år har forsøgt at få de konfiskerede millioner. Hos Bagmandspolitiet afviser man dog at udbetale pengene, fordi de ikke mener, at politiet har kompetencerne til at vurdere, om FN skal have pengene, og peger i stedet på at UNDP skal indlede en civil sag mod Missionpharma.

 Dansk bestikkelsessag sender FN-konsulenter i fængsel 

 Dansk medicinrigmand er blevet endnu rigere

 Motivation bag stor fremgang hos Missionpharma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også