Bayer børsnoterer Covestro

Den tyske Bayerkoncern, der blandt andet omfatter Bayer Healthcare, børsnoterer sin plastikdivision, Covestro, dog med sænkede ambitioner.
Foto: Bayer/ PR
Foto: Bayer/ PR
Af RITZAU FINANS

Tyske Bayer børsnoterer nu sin plastikdivision Covestro, men Bayers ambitioner for aktiesalget er sænket lidt.

"I lyset af den nuværende forværring og volatiliteten på kapitalmarkederne har Bayer og Covestro justeret målet for bruttoprovenuet samt kursintervallet ved udbuddet forud for den planlagte notering af polymer-selskabet," skriver Bayer i en meddelelse.

Bruttoprovenuet ventes nu at blive i størrelsesordenen 1,5 mia. euro mod tidligere 2,5 mia. euro.

Samtidig er prisen på aktien sænket, så den nu udbydes i intervallet 21,5-24,5 euro mod tidligere udmeldt 26,5-35,5 euro.

Til gengæld vil Covestro blive udskilt med 1 mia. euro ekstra i kapital.

Covestro venter i forbindelse med noteringen at sælge mellem 61,2 og 69,8 mio. nye aktier, svarende til 30,4-33,3 pct. af aktiekapitalen. Bayer vil sidde tilbage med de resterende aktier.

 Milliardnotering skal øge Bayers fokus på life science

 Medicom får første FDA-godkendelse af produkt 

 Bayer får bøde for at sende brev til læger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også