Amerikanere betaler markant mere for kræftmidler

I USA er en række kræftmidler mere end dobbelt så dyre som i Europa.
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/

Identiske kræftmidler koster langt fra det samme i USA, som de gør i Europa. Det viser et nyt studie, som farmaceut Andrew Hill fra University of Liverpool, står bag. Det skriver Reuters.

Det gør sig blandt andet gældende for en række af de såkaldte tyrosin kinase-hæmmere, som blandt andet tæller Novartis-midlet Glivec. I USA koster en behandling på årlig basis omkring 106.000 dollars, mens prisen i Europa for den samme behandling koster mellem 29.000 dollars og 36.000 dollars, skriver mediet.

Novartis oplyser, at prisen på medicinen er bestemt af mange forskellige faktorer, herunder omkostninger til fremstilling og den værdi, som midlet tilfører patienterne og sundhedsvæsnet.

"Vi investerer i at udvikle unikke og nuværende behandlinger for at finde nye veje til at gøre, at flere overlever forskellige former for kræft. Det er udfordrende og bliver nødt til at blive taget med i betragtning, når man diskuterer prisen for behandlinger," siger en talsmand fra Novartis til Reuters.

Roche, hvor noget lignende gør sig gældende, afviser at udtale sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også