Ugebrev: Risiko i Veloxis-aktie betydeligt reduceret

Nye data og et bedre kapitalberedskab får nu Økonomisk Ugebrev til at hæve anbefalingen på Veloxis-aktien.
AF RITZAU FINANS

Veloxis Pharmaceuticals har præsenteret gode forsøgsdata fra et farmakokinetisk head-to-head studie, der vurderede optagelsesforskelle mellem tre tacrolimus-baserede lægemidler - Envarsus, Prograf og Advagraf - til kronisk anvendelse i anvendelse organtransplanterede patienter.

Det får sammen med en opjustering af forventningerne til indtjening og kapitalberedskab Økonomisk Ugebrev Formue - Aktieugebrevet til at løfte anbefaling til "neutral" fra "sælg" og sætte kursmålet til 1,25 kr. Veloxis lukkede fredag i 1,17 kr.

"Forsøgsresultaterne viste, at Veloxis’ eget medikament Envarsus (én-gang-dagligt) var overlegent i forhold til både Prograf (to-gange-dagligt) og Advagraf (én-gang-dagligt), dokumenteret ved statistisk signifikant højere biotilgængelighed samt en fladere og mere jævn optagelsesprofil over døgnets 24 timer," oplyser ugebrevet.

I praksis betyder resultaterne, at Envarsus dosisniveauet kan sænkes i forhold til de andre medikamenter. Ugebrevet ser en anden fordel, som værende, at Envarsus vil blive væsentligt billigere end sin direkte konkurrent Advagraf.

Den 10. juli blev Envarsus godkendt i USA.

 FDA-medvind til Veloxis 

"Ganske som ventet i en svært tilgængelig målgruppe, nemlig gruppen af stabile nyretransplanterede patienter, som allerede er under behandling med hurtigtvirkende tacrolimus-baseret medicin, hvilket i praksis vil sige Astellas Prograf. Disse må nu konverteres til Envarsus," forklarer ugebrevet.

Der er dog ifølge ugebrevet et problem, nemlig at det er ganske vanskeligt at finde patienter, som er stabile til at konvertere.

Med til at begrunde ugebrevets opjustering af anbefalingen er også Veloxis' seneste regnskab, der indeholdt en opjustering og et bedre kapitalberedskab end hidtil.

"Vi vurderer, at de forbedrede økonomiske udsigter for hele året, kombineret med de gode farmakokinetiske Envarsus-data betyder, at risikoen i Veloxis-aktien nu er reduceret betydeligt, da den kapitaltilførsel vi fortsat tror vil være nødvendig, bør kunne ske på langt mere attraktive vilkår end hidtil antaget, konkluderer ugebrevet," der peger på, at en mulighed også kan være, at Veloxis formår at rejse kapital gennem en Envarsus-licensaftale for det asiatiske marked.

 Veloxis opjusterer 

 Veloxis-direktør ser frem til lancering

 Veloxis wins Orphan Drug status 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også