Direktør tjente mio på aktiesalg kort før fiasko

En direktør i det amerikanske biotekselskab Tetraphase har udvist rettidig omhu i forhold til sin egen økonomi gennem et særdeles betimeligt aktiesalg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Craig Thompsons ageren var lovlig, men timingen kan alligevel virke en anelse mistænkelig.

Craig Thompson er COO i det amerikanske biotekselskab Tetraphase, og ifølge nyhedssitet The Street udnyttede han sin optionsordning den 8. september til at købe 10.000 aktier i selskabet til kurs 14,45 for derefter at sælge dem igen med det samme til den daværende kurs på 44,05. Det indbragte direktøren 300.000 dollars, eller godt 2 mio. kr.

Det er der i sig selv overhovedet ikke noget som helst galt i. Problemet er timingen. For samme dag, efter at handlen på børsen var lukket, oplevede Tetraphase et massivt fald i kursen på selskabets aktie i kølvandet fra, at man havde præsenteret data, som viste, at selskabets hovedaktiv, et antibiotikum, skuffede fælt i et fase 3-studie.

Aktien faldt med knap 80 pct., og i dag handles den til kurs 9,5.

Men direktørens ageren var fuldt ud lovlig, fordi han under de foreskrevne regler fra de amerikanske børsmyndigheder lang tid i forvejen havde meldt, at han ville udnytte optioner denne dag.

Men timingen af Thompsons salg af Tetraphase-aktier - få timer før selskabets markedsværdi kollapsede - rejser ifølge The Street spørgsmål om etik, retfærdighed og om myndighedernes regler virkelig er uafhængige.

 Amerikanske hug til Novo Ventures-selskab

 Novo-selskab stryger i vejret

 Novo-selskab får fast track 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også