BMS kombinerer kræftlægemidler til behandling af lungekræft

Bristol-Myers Squibb fremviser pæne data fra forsøg med en kombinationsbehandling af selskabets kræftlægemidler Opdivo og Yervoy.
Foto: /Ritzau/AP/Mel Evans/
Foto: /Ritzau/AP/Mel Evans/

Bristol-Myers Squibb fremlægger effektive resultater i et studie om behandling af lungekræft med en kombinationsterapi af BMS’ to kræftmidler, Opdivo og Yervoy. Forskerne afslørede resultaterne for studiet (der stadig er i den tidlige fase) på mandagens kræftkonference i Denver. Det skriver Reuters.

BMS har tidligere lavet forsøg med at kombinere Opdivo med det lidt ældre Yervoy til behandling af modermærkekræft. Effektiviteten af behandlingen blev øget, men det gjorde mængden af bivirkninger også. I dette forsøg var der 10 pct. eller færre af forsøgspersonerne, som droppede ud af forsøget på grund af bivirkninger, hvilket svarer til frafaldet fra forsøg med Opdivo alene, og det svarer til under halvdelen af det frafald fra et andet studie, hvor Opdivo blev givet sideløbende med kemoterapi.

I lungekræftsforsøget blev en dosis af 1 milligram Yervoy taget hver sjette uge i den ene del af forsøget, og i den anden del af forsøget blev det taget hver tolvte uge. Det blev taget i kombination med Opdivo, der blev givet hver anden uge.

 BMS søger om udvidet brug af Opdivo

 BMS håber på nye behandlinger med Opdivo

 Forskningsinstitut skal udvikle immunterapier med BMS

 BMS-joint venture køber immunterapier fra Yale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også