J&J tættere på universel influenzavaccine

Amerikanske Johnson & Johnson er kommet tættere på at udvikle en universel influenzavaccine, der muligvis kan gøre en ende på behovet for en ny influenzavaccine hvert år.
Foto: Steve Parsons/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Steve Parsons/AP/POLFOTO/arkiv

Forskere hos Johnson & Johnson (J&J) er kommet et skridt nærmere at udvikle en universel influenzavaccine, der ikke kun beskytter mod én influenzastamme, men derimod flere.

Det skriver Bloomberg.

Det er J&J-divisionen Janssen, der sammen med Scripps Research Institute i et studie med mus og aber har påvist, at et molekyle, immunogen, designet i laboratoriet til at efterligne en del af et influenzavirusangreb, hemagglutinin, kan beskytte mod flere influenzastammer.

Det betyder blandt andet, at man muligvis ikke behøver at formulere en ny vaccine hvert år.

”Disse forsøg viser, at antistoffer fremkaldt mod en bestemt undertype af influenza kan beskytte mod en anden undertype også,” siger Ian Wilson, formand for Department of Integrative Structural and Computational Biology ved Scripps.

Næste skridt for J&J og Scripps er at finde ud af om antistofferne reagerer på samme måde i mennesker, som de gør i dyr.

 GSK får grønlandsk vaccineaftale

 Myndigheder frifinder Novartis' influenza-medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også