Novo vil bruge hver femte forskningskrone på fedme

Novo Nordisk er på vej mod et fase 2-studie med selskabets store diabeteshåb semaglutid inden for behandlingen af fedme. Ifølge forskningsdirektøren vil hver femte forskningskrone anvendes inden for fedme.
Foto: Gorm Olesen
Foto: Gorm Olesen
Af RITZAU FINANS

Novo Nordisk vil i fremtiden bruge hver femte krone i sit forskningsbudget på lægemiddelkandidater til behandling af fedme.

Det skriver Berlingske Business, der tirsdag bringer et interview med koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen.

Blandt de nyeste satsninger er et fase 2-studie af Novos langtidsvirkende GLP-1-middel Semaglutid som antifedmemiddel. Studiet af midlet, der også udvikles mod diabetes, indledes om kort tid og vil involvere knap 1000 patienter.

"Det er ikke noget, vi har talt så højt om endnu, men det er ude på Clinicaltrials.gov, at vi er på vej til at teste Semaglutid til fedmebehandling. Vi begynder med et fase 2-studie for at afprøve, hvor store doser, vi skal give midlet i for at få den bedste effekt," siger Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske.

Novo har yderligere to fedmemidler som testes i fase 1, og et tredje lovende fedmemiddel er på vej i fase 1.

Mads Krogsgaard Thomsen regner med, at lægerne i fremtidens behandling af fedme må kombinere flere forskellige lægemidler, snarere end at der bliver tale om et enkelt vidundermiddel.

 Novo Nordisk tæt på endelig beslutning

 Novo-direktør: Semaglutid har best in class-potentiale

 Krogsgaard: Derfor valgte vi Seattle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også