Bavarian-rival leverer varen

Et amerikansk biotekselskab, der er ved at udvikle en vaccine til samme udbredte virus, som danske Bavarian Nordic også udvikler en vaccinekandidat til, stiger markant på børsen, efter at selskabet har præsenteret data fra et stort fase 2-studie.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Amerikanske Novavax havde en god dag på børsen tirsdag.

Her steg aktien ifølge FierceBiotech med 10 pct. i kølvandet fra, at selskabet havde præsenteret umiddelbart positive data for selskabets vaccine til behandling af infektionssygdommen respiratorisk syncytialvirus (RSV).

Dermed tog markedet positivt imod resultaterne fra fase 2-studiet, der godt nok ikke ligefrem viste universiel beskyttelse mod den udbredte virus, som danske Bavarian Nordic i øvrigt også udvikler en vaccine imod. Således viste data, at selskabets vaccine var 46 pct. effektiv i forhold til at forebygge nedre luftvejsinfektioner og 44 pct. effektiv mod alle symptomer på RSV-sygdommen.

"Det kan være et stort gennembrud," siger Andrew Pavia, en talsmand for The Infectious Diseases Society of America, ifølge AP. Han tilføjer, at disse resultater skal bekræftes i fase 3, inden fejringen kan begynde: "Det er ikke tid til at lukke op for champagnen endnu."

For de fleste ældre raske børn og voksne forårsager RSV ikke meget andet end en almindelig forkølelse, men i højrisikogrupper kan det føre til mere alvorlige lunge- og luftvejsinfektioner. I USA anslåes det, at 10-15.000 ældre og omkring 500 spædbørn dør af RSV årligt.

Det får analytikere til at estimere et potentielt 1 mia. dollars stort marked for en effektiv vaccine i USA alene.

 Snarlig skæbnedag for Bavarian-rival

 Nordea: Midlertidig bølgedal for Bavarian

 EU-lån skal holde Bavarian inde i kapløbet

 Stærke data for Bavarian-konkurrents ebola-vaccine  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også