Amgen skærer i F&U-budgettet

Som et led i en større spareplan må amerikanske Amgen også skære i midlerne til forskning og udvikling.
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO/arkiv

Amerikanske Amgen har et af de allerstørste budgetter for forskning og udvikling (F&U), men det er blevet en kende mindre i den seneste tid.

Det skriver FierceBiotech.

Som følge af selskabets plan om at skære i de samlede omkostninger har man derfor skåret F&U-budgettet med 6 pct. i løbet af årets andet kvartal. Amgen brugte 964 mio. dollars - eller mere end 6,5 mia. kr. - på området i andet kvartal. I samme periode i 2014 brugte man 1,02 mia. dollars.

Ifølge mediet peger Bernsteins analytiker Geoffrey Porges på, at Amgen over det seneste årti har brugt mere end 30 mia. dollars på F&U-aktiviteter - men man har kun fået de 15 mia. dollars tilbage igennem salg.

Den store sparerunde, der blev igangsat sidste år, har indtil videre kostet 4.000 medarbejdere jobbet, hvilket har skåret lønningslisten med godt 20 pct. I samme ombæring har man lukket en stor forskningsenhed i Washington.

I forbindelse med sparetiderne har Amgen nogle store senfaseprojekter, man især samler kræfterne omkring og håber, at de kan ramme markedet inden for det næste års tid.

Det er blandt andet det kolesterolsænkende lægemiddel Repatha, som sidst i juli blev godkendt af Europa-Kommissionen, og som de amerikanske lægemiddelmyndigheder ventes at træffe en beslutning omkring i løbet af august.

 Amgen slår Sanofi i europæisk ræs

 Mild vækst og opjustering fra Amgen

 Amgens kolesterolmedicin får panel-anbefaling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også