Sanofi satser milliarder på populær lægemiddelklasse

Franske Sanofi hælder milliarder ind i Regeneron til udviklingen af nye immuno-onkologiske lægemidler, hvoraf én kandidat fremhæves.
Foto: PR
Foto: PR

Immuno-onkologi bliver fra mange sider udråbt til at være vejen frem inden for kræftbehandling og særligt lægemiddelgruppen PD-1 fremhæves, hvilket understreges af, at rigtig mange medicinalselskaber fokuserer på udviklingen af aktiver inden for netop dette område.

Det gør den franske koncern Sanofi også, og tirsdag meddeler selskabet, at man øger indsatsen gennem et omfattende samarbejde med amerikanske Regeneron, som man ejer 16,7 pct. af.

Sanofi kaster 640 mio. dollars - 4,32 mia. kr. - upfront ind i samarbejdet til Regeneron, og derudover hele 1,53 mia. dollars i yderligere investeringer.

Stor gulerod

Først på tegnebrættet er en PD-1-hæmmer, som i øjeblikket er i fase 1, og derudover vil man igangsætte yderligere kliniske studier i 2016 med andre lovende kandidater, der i øjeblikket er i den prækliniske fase.

De to selskaber vil således investere samlet 1 mia. dollars i udviklingen af lægemidler frem til og med fase 2a-studier, hvor Sanofi står for de 750 mio. dollars og Regeneron for de 250 mio. dollars. Yderligere finansiering vil desuden blive hældt ind i området herefter, hvis det er nødvendigt. Selskaberne har også forpligtet sig til hver at investere 325 mio. dollars til udviklingen af REGN2810, en PD-1-inhibitor.

Endelig er de to selskaber blevet enige om at omfordele 75 mio. dollars over tre år til immuno-onkologiske antistoffer fra Sanofis 160 mio. dollars store årlig bidrag til selskabernes eksisterende antistofsamarbejde.

Som en sidste gulerod har Sanofi forpligtet sig til at betale Regeneron en engangsbetaling på 375 mio. dollars for hvert lægemiddel under dette samarbejde, der kan komme op på mere end 2 mia. dollars i årligt salg.

 Biotekchef ser kæmpe skridt forude for kræftbehandling

 PD-1-rivaler styrer mod nye indikationer

 Kræftlæge: Immunterapi vil gøre kræft til en kronisk sygdom

 Analytiker: Marked for ny type immunterapi overvurderet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også