Merck i millionforlig om middel mod øjenbetændelse

Merck betaler millioner i et forlig, der omhandler falsk markedsføring af et middel mod øjenbetændelse. 

Amerikanske Merck & Co. må op med millioner i en sag om vildledende markedsføring.

Ifølge Reuters har koncernen nemlig indvilget i at betale 5,9 mio. dollars - godt 39 mio. kr. - i et forlig, fordi en tidligere del af forretningen har markedsført midlet AzaSite til en sygdom, det ikke er godkendt mod i USA.

Det er selskabet Inspire Pharmaceuticals, som Merck købte i 2011 og senere solgte, som står bag overtrædelsen. AzaSite er godkendt til behandling af smitsom øjenbetændelse - også kendt som pink eye på engelsk -  i USA, men Inspire markedsførte midlet mod betændelsestilstanden blepharitis. Overtrædelsen fandt angiveligt sted fra 2008 til maj 2011, og derfor kommer Merck altså ind i billedet.

Sagen mod Inspire Pharmaceuticals blev indledt i 2010, da whistlebloweren Jill DeGuzman gjorde opmærksom på, hvad der foregik.

Merck solgte Inspire Pharmaceuticals i 2013 til Akorn Inc.

 Merck er på vej med biosimilærer

 Mercks ”udfordrende” kvartal skuffer analytikerne

 FDA giver Merck genvej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også