Medie: Schweizere melder sig ind i kampen om GSK

Nu er det ikke kun Johnson & Johnson og Pfizer, der rygtes som mulige købere af GlaxoSmithKline.
Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth

NEW YORK

Den schweiziske medicinalkoncern Roche skulle angiveligt være blandt bejlerne til det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKline (GSK). Det skriver DailyMail på baggrund af anonyme kilder. En historie, som også branchemediet Biospace har fulgt op på.

Prisen skulle angiveligt ligge på hele 143 mia. dollars. Blandt de øvrige interesserede selskaber skulle være Johnson & Johnson samt Pfizer. For sidstnævntes vedkommende skulle GSK særligt være et attraktivt opkøbsmål, fordi det ville gøre skattebetalingen mere attraktiv for Pfizer efter et eventuelt opkøb af GSK.

Deutsche Bank vurderer blandt andet, at Pfizer og GSK i forening ville kunne løfte bundlinjen og forbedre strukturen væsentligt. Banken vurderer, at basisprisen for GSK bør være 1924 pence per aktie.

GSK-aktien lukkede i 1351 pence - et fald på 22 pence. Tilbage i midten af april handlede GlaxoSmithKline-aktien til en kurs på 1642 pence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også