ALLINGE

Den enorme opgave, som vi står over for med det hastigt voksende antal demente danskere i takt med flere ældre, er undervurderet af både politikere og det omgivende samfund. Medicinalindustrien og biotekselskaberne kan ikke løfte opgaven alene, og der er et stærkt behov for en national dansk handlingsplan.

Sådan lyder den direkte opfordring fra en af landets mest fremtrædende eksperter på området, Gunhild Waldemar, professor, overlæge, dr.med. og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

MedWatch fanger hende til Folkemødet på Bornholm, på en bænk ved havnen i Allinge efter, at hun har været centrum i en velbesøgt debat om netop demens og de udfordringer, der rammer især de nærmeste, når et menneske bliver dement.

Stor fejlrate

Demens er en folkesygdom, som industri og biotek verden over jagter en løsning på, ofte forgæves, da der er tale om en meget stor fejl-forskning. MedWatch har tidligere fortalt, hvordan en rapport for nylig har konkluderet, at medicinalvirksomhederne trækker sig tilbage fra at finde en kur mod demens efter "gentagne og dyre fejl".

En anden rapport, fra GBI Research, har dokumenteret, at fejlraten ganske rigtigt er markant højere inden for Alzheimers-området, end inden for lægemiddeludvikling samlet set. Rapporten konkluderer, at der er hele 583 aktive lægemiddelstoffer under udvikling inden for dette sygdomsområde. 77 pct. af disse er de i tidlige stadier af udvikling, såsom opdagelsen og prækliniske faser, mens midler i fase 3-udvikling kun udgør 3 pct. af den samlede pipeline, hvilket afspejler en høj grad af fejl i de sene forsøgsfaser.

Problemerne for samfundet vil med andre ord tårne sig op, hvis der ikke sker en dramatisk ændring i indsatsen. Og netop her i valgkampen skorter det ikke på politiske budskaber om at sørge for de mange ældre.

Hvor alvorlig bliver demensopgaven og tror du, at den er undervurderet af politikerne?

”Jeg tror, at den er undervurderet af politikerne, men måske også af mange andre, også af de allernærmeste, der først for sent bliver klar over, hvad det er, at de står med. Vi kan stadig blive meget bedre til at forstå, hvad opgaven går ud på, og hvordan vi løser den. Man har en tendens til at undervurdere, hvor meget specialistviden, der er behov for.

Og der bliver mange flere demente fra 90.000 i Danmark i dag til 130.000-140.000 i 2030. Hvis det nye store antal skal have det bare ligeså godt, som de demente har det i dag, vil det det kræve en betydelig indsats. Vi står overfor en massiv udfordring, som jeg mener kalder på en plan.”

Og den plan er der ikke i dag?

”Nej, der er ikke nogen plan i Danmark. Planen skal jo rulles ud fra det politiske niveau, man skal prioritere det. Man kunne kalde det demensplan 1 for eksempel, eller en national handlingsplan.”

Hun forklarer, at den internationale sundhedsorganisation WHO har anerkendt, at demens ikke bare er en sygdom, men et samfundsproblem, og WHO opfordrer til nationale handlingsplaner. En plan, der skal indeholde en indsats for at forebygge demens, til forskning i at finde en kur, og en plan, der kan sikre, at de mennesker, der har sygdommen, kan leve et godt liv.

”I Danmark har vi ikke en handlingsplan for nogle af delene, selv om der gøres en rigtig stor indsats i mange kommuner, men det er noget helt andet. Men vi har ikke sat nogle nationale mål på tværs af alle aktører.”

Hvem er de aktører?

”Det er kommunerne, der har ansvar for den støtte, man har brug for, hvis man har moderat til svær demens, og det er regionerne, der betaler til de praktiserende læger, og som står med specialistcentrene, og så er det de frivillige organisationer.”

Hvor er det erhvervsliv, der jo også spiller en rolle i en sådan plan?

”Samspillet med erhvervslivet og forskningen i at finde en kur er også rigtig, rigtig, vigtig. Investeringerne i et land som Danmark er jo ikke store. Alzheimerforeningen har forslået at investere en procent af det, som demens koster sammenlagt om året i forskning. Det ville gøre en stor forskel,” siger hun og tilføjer:

”Vi har forskningsmiljøer, der er rigtig dygtige, og sådanne investeringer ville kunne speede forskningen op og ville kunne bidrage til måske at finde en kur. Vi har jo også stærke biotekselskaber og medicinalselskaber, der arbejder inden for det her område. Så i Danmark har vi gode muligheder. Vi kan ikke klare os uden de virksomheder, der forsker, men de kan ikke gøre det alene. Og vi ser jo desværre, at flere og flere virksomheder trækker sig fra forskningen i de her komplekse hjernesygdomme, fordi der ikke har været så store succeser på det seneste, og fordi omkostningerne er enorme. Så det kræver fælles satsning.”

Lundbeck med i stort EU-projekt

Hun fremhæver et godt eksempel på et storstilet initiativ i EU-regi, der sigter efter at finde frem til metoder til at forebygge Alzheimers.

Ud over danske Lundbeck medvirker både Novartis, Pfizer, Eli Lilly, Sanofi, Janssen, Takeda, Amgen, Biogen Idec, Boehringer Ingelheim og Quintiles i The European Prevention of Alzheimer’s dementia, eller EPAD, som samarbejdet kaldes.

Sammen med en række store universiteter i Europa, blandt andet Oxford, Cambridge og Karolinska, skal selskaberne forbedre chancen for en vellykket forebyggelse af Alzheimers demens og til bedre at forstå tidlige aspekter af Alzheimers-sygdommen, før demensen udvikler sig.

Initiativet, der kører over fem år, har et budget på 476 mio. kr. finansieret af industrien og EU-Kommissionen, etablerer blandt andet et europæisk register med 24.000 deltagere, hvoraf 1.500 bliver inviteret til at deltage i et forsøg for at teste nye behandlinger til forebyggelse af Alzheimers demens.

”Det er en hel ny satsning, hvor virksomhederne bidrager med deres satsning. Det er et helt nyt koncept for, hvordan man kan køre kliniske ved Alzheimersygdomme, fordi man har erkendt, at hvis nogle af de her biologiske lægemidler skal virke og måske fjerne tau-amolyid i hjernen, så nytter det ikke noget at give det, når folk først har fået sygdommen, så skal man ind i ældre mennesker, der er i høj risiko”.

Ved Alzheimers sygdom aflejres proteinet amyloid plak i mellemrummet mellem hjernens nerveceller. Amyloid plak dannes af ’forkert’ foldede proteiner og består af uopløselige ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinfragment (peptid), der kaldes beta-amyloid (A?). Det har længe været kendt, at der er en sammenhæng mellem mængden af plak og Alzheimers sygdom – om end det er uvist, hvor afgørende sammenhængen er.

Tror du på, at man kan finde kur?

”David Cameron har jo sat sig i spidsen for en sådan demensindsats i England og fået alle G7 lande til at lave en satsning. Han har vurderet sammen med de andre G7 lande og eksperter, at et realistisk mål er at finde en kur i 2025.”

Men hvad siger du?

”Jeg synes, at det godt kunne være realistisk, men det kræver altså en investering. I den basale forskning og i den kliniske forskning i samarbejde med industrien, der ikke kan løfte det her alene.”

Mandag morgen kunne dagbladet Politiken fortælle, at både Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt er klar til at øremærke penge til demente. I Venstre taler man om en decideret handlingsplan, der indeholder fem punkter; bedre rustet personale, bedre støtte til pårørende, øget udbredelse af ny velfærdsteknologi, flere demensboliger og et mere strømlinet system ved at skabe ét ansvarligt ministerium frem for de tre, der i dag deler ansvaret. Ifølge avisen skal handlingsplanen demens finansieres inden for rammerne af de 16 mia. kr., som Venstre vil bruge på ældre og sundhed frem til 2020.

Hos Socialdemokraterne er man sammen med de Radikale også klar til at afsætte flere midler af til demens helt konkret 400 mio. kr. mellem 2016-2019.

SRs strategi indeholder fem overordnede initiativer: Aflastning af pårørende, indretning af boliger til demente, kompetenceudvikling i hjemmeplejen og plejeboliger, et serviceeftersyn af reglerne for beskikkelse af en værge, hvor regeringen gerne vil gøre sagsbehandlingen mere gnidningsfri og hurtig udredning af patienter med tegn på demens, hvilket kan ske ved hjælp af udvidede åbningstider og fleksibilitet, skriver Politiken.

Demens koster region dyrt 

Danske forskere afslører farlig demens-cocktail

Studie sår ny tvivl om forskeres Alzheimer-fokus 

Biogens Alzheimers-kandidat imponerer Danske

En vaccine mod Alzheimers?