Britisk medicinalselskab rodet ind i svindelsag på Horsens-børs

En britisk medicinalvirksomhed på den Horsens-baserede minibørs GXG Markets tyder på at være ét blandt flere selskaber, der er blevet brugt til at fralokke investorer milliarder.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af KASPER HEIDE LUND

Britiske Fulhold Pharma, der er noteret på børsen i Horsens GXG Markets, er blevet rodet ind i en global svindelsag. Den amerikanske journalist David Marchant fra mediet Offshore Alert afslørede tidligere på året, at virksomheden sammen med flere andre angiveligt er blevet pumpet kunstig op af Belvedere Management Group, som hele sagen kredser om. Gruppen har gennem et pyramidespil franarret investorer milliarder af kroner gennem løfter om store afkast. Det skriver Børsen.

"GXG-noteringerne er ekstremt værdifulde for Belvederes svindel, fordi aktiekurserne er manipuleret til kunstigt høje niveauer ved hjælp af fuphandler. Det betyder, at aktierne ligner værdifulde aktiver i Belvederes fonde, mens de i virkeligheden er værdiløse," skriver David Marchant i en mail til Børsen.

Regnskabet fra 2014 viser, at den britiske medicinalvirksomhed har tabt så godt som hele sin kapital på 51 mio. kr., men på trods af det er Fulhold Pharma værdisat til cirka 700 mio. kr. Dertil kommer, at hovedmanden i den internationale svindelsag i Belvedere-gruppen, David Cosgrove, indtil marts i år sad i Fulhold Pharmas bestyrelse. I følge selskabet selv fungerede han dog kun som rådgiver i forbindelse med børsnoteringen, og de forklarer desuden, at Belvedere kun har en mindre aktiepost.

"Der er 13 års research bag den aktive ingrediens udviklet og patenteret af Fulhold Pharma. Det er globale patenter," skriver finansdirektør i Fulhold Pharma, Hans Wedermann, i en mail til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også