Novo overvejer at satse på udlandet

Novo Nordisk har mere end svært ved at finde ingeniører i Danmark, og det kan få konsekvenser. (rettet kl. 13:35)
Foto: Torben Åndahl
Foto: Torben Åndahl

Manglen på 10.000 ingeniører i Danmark om 10 år får allerede nu den danske medicinalkoncern Novo Nordisk til at overveje at lægge noget af den fremtidige produktion uden for Danmarks grænser. Det skriver Børsen og henviser til, at Novo Nordisk lige pt har 100 ingeniørstillinger, som man ikke kan få besat.

På spørgsmålet om, hvad hvilke muligheder Novo Nordisk ser, svarer produktionschef Henrik Wulff følgende til avisen:

"Enten at vi tror, det vil forbedre sig, og så fortsætter vi med at bygge i Danmark. Eller at vi tror, det er et stigende problem, og så er vi nødt til at lægge nogle af vores aktiviteter andre steder end i Danmark," siger han til Børsen.

Fremskrivningen, foretaget af Dansk Industri (DI) og ingeniørforeningen IDA for Engineer The Future, viser, at der i 2025 vil mangle næsten 10.000 ingeniører og over 4000 naturvidenskabelige kandidater.

MedWatch skrev tidligere, at Novo Nordisk overvejede at flytte produktion ud af landet som følge af mangel på ingeniører. Det er ikke korrekt. Det drejer sig om, hvor Novo Nordisk fremadrettet måske vil lægge nye produktionsarbejdspladser i udlandet. MedWatch beklager fejler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også