Innovationsfonden er for alvor ved at finde sine egne ben i forhold til at skulle være en aktør i finansieringen af blandt andet life science-miljøet herhjemme.

Strategien er på plads, og omorganiseringen fra sekretariat til decideret fond, transformationen fra at være Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden til at være Innovationsfonden med 1,6 mia. kr. i ryggen årligt, er i fuld gang. Målet og opdraget er at skabe vækst og beskæftigelse, og det skal blandt andet ske inden for life science, lyder det fra fondens chef, Peter Høngaard.

”Vi har qua vores strategi kogt de tre fondes myriader af indgange og ordninger ned til tre indgange, og alle de tre indgange er yderst relevante for life science-industrien. Samtidig dækker de faktisk hele vejen fra start-ups til big pharma, hvilket gør, at der bør være muligheder for at få støtte fra os hvilket som helst sted i fødekæden,” siger han og fortsætter:

”Problemet med de gamle ordninger var, at industrien blev straffet økonomisk for at være med helt tidligt i værdikæden, mens universiteterne blev straffet økonomisk ved at være med i et projekt, der lå sent i værdikæden. Det har vi lavet om, så det er lige favorabelt for alle parter at være med lige meget, hvor i værdikæden projektet befinder sig. Så længe formålet er vækst og beskæftigelse i Danmark.”

Ændrer setup

Peter Høngaard har tidligere over for MedWatch erklæret, at det helt store skifte var en ændring i tankegang, som gik fra, at man skulle støtte til, at man skulle investere. Den ændring har også tidligere i år betydet, at man har været igennem både en fyrings- og en hyringsrunde.

 Innovationsfonden vil investere, ikke støtte 

”Jeg har tidligere fortalt, at vi ændrer tilgang fra at støtte til at investere. Vi har også ændret tilgang fra, at projekterne blot skal afrapportere, til at vi aktivt følger op. Med de to ting vil vi gerne opnå, at vores investeringer ind i projekterne bliver det, der i venturekredse kaldes clever money. Dermed kan vi i højere grad bidrage til, at de enkelte projekter bliver en succes,” siger direktøren og tilføjer:

”Vi har ændret vores setup, så vi går fra at være et sekretariat, som servicerede udvalg og komitéer, til at være en fond, som i virkeligheden er modelleret meget over en venturefond med betydelige faglig ekspertise in-house, som kan sætte sig ind i projekterne og kan give væsentlige input til processen.”

 Innovationsfond fyrer med den ene hånd og hyrer med den anden

Den manglende indsigt

Netop denne opgradering af organisationen, så den tilstræber venturefondenes faglige know-how, kan ifølge Peter Høngaard være med til at ændre især den seneste periodes afholdenhed fra innovationsmiljøerne, når det kommer til at investere i projekter, der tager udgangspunkt i lægemiddeludvikling.

Fælles for alle innovationsmiljøerne er nemlig, at der gives udtryk for en vis tilbageholdenhed for at investere i nye biotekprojekter. Det er for tungt, processen er for lang, og projekterne når ikke ret langt for de penge, innovationsmiljøerne kan investere. Sådan lyder nogle af argumenterne for at sætte en dæmper på biotekinvesteringerne og i stedet at sætte mere fokus på medico og velfærdsteknologi, som kræver færre penge og har kortere vej til markedet. Men sådan ser Peter Høngaard ikke helt på emnet.

”Jeg vil sige det på en anden måde: Lægemiddelområdet kræver en detaljeret indsigt i, hvad man skal og ikke skal gøre. Hvis ikke man har den indsigt, så brænder man bare pengene af. Og det er måske snarere resultatet af det, vi ser nu,” siger han og fortsætter:

”Vi vil kunne sænke barrieren for innovationsmiljøerne, når det kommer til at gå ind i lægemiddeludviklingsprojekter. Det vil vi, fordi vi vil kunne gå ind og løfte noget af risikoen af projektet via vores soft money (ikke-udvandende kapital, red.). Dermed gør vi det mere attraktivt at investere i det område. Samtidig har vi efterhånden fået ansat folk inden for det her område, der har den dybe indsigt, som innovationsmiljøerne måske mangler på flere punkter. Derfor tror jeg, at det vil kunne være et samspil – mellem Innovationsfonden og innovationsmiljøerne – som vil kunne give et fornuftigt output. Det er i hvert fald håbet.”

Kombinationen skal give luft

Peter Høngaard forklarer, at man hos Innovationsfonden opbygger en organisation, hvor fondens fagfolk sammen med eksterne eksperter kan dække vurderingen af hele værdikæden i et projekt. Det er således typisk ikke kun en forskningsfaglig vurdering, som bliver foretaget. Der bliver også foretaget en udviklings- og demonstrationsvurdering, og der bliver foretaget en kommerciel vurdering af projektet.

”Vi har været rundt i landet for at mødes med innovationsmiljøerne, og det er helt klart, at de synes, at det er meget interessant, at vi med vores midler kan løfte noget af den ubehagelige risiko af et givet projekt. Så bliver barrieren for, at de går ind i projekterne lavere. Vi er ikke kommet så langt, at der er en decideret koordinering endnu, men det skal vi have kigget på.”

Tanken er også at få et tilsvarende samarbejde i stand med venturemiljøet, forklarer direktøren.

”Vi er med vores soft money i stand til at placere de penge, hvor risikoen er mest modbydelig for venturefondene og dermed gøre det mere attraktivt for dem at investere i det her område og andre områder. Samspillet mellem vores soft money, som vi forsøger at hægte så meget ekspertise som muligt i halen af, og venturefondenes penge er den kombination, som jeg tror på, vil få tingene op at flyve,” siger han og tilføjer:

”Vi har eksempelvis mulighed for at placere op til 5 mio. kr. i et projekt via vores indgang InnoBooster og dermed fjerne noget af risikoen. Håbet er, at barrieren for at investere bliver lavere. Håbet er, at vi både kan opnå det, at de enkelte projekter kan nå til et punkt, hvor andre aktører, såsom venturefondene eller innovationsmiljøerne, vil investere, eller at de aktører vil investere sammen med os.”

 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder

 Venturefonde: Innovationsmiljøers rammer er svære