TV-stjerne indgår samarbejde med BMS

Det amerikanske medicinalselskab Bristol-Myers Squibb indgår samarbejde med en kendt TV-stjerne.
Foto: Evan Agostini
Foto: Evan Agostini

TV-stjernen Eric Stonestreet, der er kendt fra komedieserien Modern Family, har indgået et samarbejde med amerikanske Bristol-Myers Squibb (BMS), oplyser medicinalselskabet. Hans opgave bliver kort fortalt at hjælpe med at gøre folk opmærksomme på den hastige udvikling, der er inden for såkaldt immuno-onkologi, hvor man behandler forskellige kræftformer ved at stimulere patientens eget immunforsvar. Markedsføringskampagnen har fået navnet 'Ready. Raise. Rise.'

"Som mange amerikanere har mit liv også været påvirket kræft alt for mange gange, og jeg har på nærmeste hold selv set den forfærdelige indflydelse, som sygdommen har på både familie og venskaber. Over de sidste årtier har vi set store fremskridt og ny innovation inden for kræftforskning, og det er derfor, jeg nu bliver en del af Ready. Raise. Rise. Denne kampagne har til formål at øge kendskabet til forskningen inden for immuno-onkologi og ære vores venner, familiemedlemmer og elskede, som har kæmpet så bravt mod kræft," udtaler TV-stjernen i en meddelelse fra BMS.

Som en del af kampagnen skal Eric Stonestreet sørge for, at folk besøger hjemmesiden readyraiserise.com, hvor man så kan kreere et flag, som har til formål at ære en, som har været påvirket af kræft.

Hver person, som gør det, kan så nominere en kræftorganisation, som de ønsker at støtte. Når kampagnen er slut, vil BMS donere henholdsvis 75.000 dollars, 50.000 dollars og 25.000 dollars til de tre organisationer, som fleste personer har støttet ved at kreere et flag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også