Nomeco satser på København

Medicinalgrossisten Nomeco bruger trecifret millionbeløb på opførslen af nyt storlager i Købehavn, som skal dække hele Norden og årligt håndtere medicin for 11 mia. kr.

Nomeco er Nordens største distributør af lægemidler, og den position vil man gerne fastholde. Derfor har Nomecos tyske moderselskab, Phoenix, ifølge Børsen garanteret et beløb på den gode side af en halv milliard til opførslen af et 30 meter højt lager på længde med tre fodboldbaner, som når det er færdigt i 2017, skal være centrallager for hele Norden og årligt håndtere medicin for 11 mia. kr.

"Det skal sikre, at vores markedsposition på området, bliver fremtidssikret. Det skal forstås sådan, at vi får kapacitet til at ekspandere med vores kunder. Det skal kunne rumme væksten 10-15 år frem," siger Nomecos direktør, Henrik Kaastrup, til Børsen.

For nuværende har Nomecos lagerhotel for lægemiddelindustrien haft beliggenhed tre forskellige steder, og at få ét lager indfrier en ambition for Nomeco, hvor alle kundernes ordrer håndteres samlet. Direktøren påpeger desuden, at det både i forhold til penge og fysisk størrelse bliver det det største projekt, den tyske ejer har kastet sig ud i.

 Medicinalgrossist skifter ud på toppen

 "Vi står uforstående over for afgørelsen"

 Nomeco indstiller sig på fald

 Bog-distributør vil flække medicingrossisters duopol 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også