Bavarian når i mål med to studier om koppevaccine

Bavarian Nordic har afsluttet to kliniske studier med koppevaccinen Imvamune i en frysetørret og en flydende-frossen version. I begge studier når Bavarian de primære mål.
Foto: Bavarian Nordic, PR
Foto: Bavarian Nordic, PR
AF RITZAU FINANS

Bavarian Nordic har afsluttet to kliniske forsøg med to forskellige udgaver af koppevaccinen Imvamune - med succes.

Det beretter selskabet via fondsbørsen onsdag morgen.

Her kan Bavarian Nordic berette, at det har afsluttet både et fase 3-studie med en flydende-frossen udgave af Imvamune, der skal understøtte en registreringsansøgning af vaccinen til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, og et fase 2-studie, der sammenlignede sikkerheden og immunogeniciteten af en frysetørret og en flydende-frossen udgave af Imvamune.

Begge studier blev afsluttet med succes.

Fase 3-studiet med den flydende-frosne udgave af Imvamune blev 3000 patienter vaccineret med Imvamune og sammenlignet med 1000 patienter, der modtog placebo. Studiet påviste en tilsvarende antistofrespons for alle tre produktionsserier, og samtidig blev sikkerhedsprofilen for vaccinen bekræftet. Derudover blev der ikke observeret nogen alvorlige bivirkninger i forhold til hjertekomplikationer, der ellers kendetegner andre koppevacciner, der er godkendt i USA.

Måske endnu mere væsentligt nåede Bavarian Nordic også sit primære mål i fase 2-studiet med den frysetørrede udgave af Imvamune. Studiet viste, at den frysetørrede udgave fremkaldte en tilsvarende antistofrespons som den flydende-frosne udgave, og studiet nåede således sit primære mål. Desuden var sikkerhedsprofilen for begge udgaver ens, fortæller Bavarian Nordic.

Den frysetørrede udgave af Imvamune er dermed kommet et skridt nærmere at kunne sælge af vaccinen til de amerikanske myndigheder, der i forvejen har bestilt et hav af doser af den oprindelige udgave af Imvamune.

"Via en finansiering på 22 mio. dollar opnået som følge af Biomedical Advanced Research and Development Authority's (BARDA) udnyttelse af en kontraktoption i 2014, er Bavarian Nordic i færd med at overføre produktionsprocessen for frysetørret Imvamune til en kommerciel produktionslinje. Disse aktiviteter forventes planmæssigt at blive afsluttet i indeværende år, hvilket er det sidste trin på vej til at opfylde de regulatoriske krav til oplagring af frysetørret Imvamune," skriver Bavarian Nordic.

 Opmuntrende fase 1-data for Bavarians ebola-vaccine

 EU-lån skal holde Bavarian inde i kapløbet

 "Vi kan kun indgå én partnerskabsaftale" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også