En skidt start, men skridt for skridt tegner en række initiativer et klart, overordnet positivt billede.

Sådan karakteriserer organisationen Dansk Industri, ifølge erhvervsøkonomisk chef Morten Granzau Nielsen, overordnet set regeringens hidtidige indsats set med erhvervslivets briller på.

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har gjort det godt i forhold til dens udmeldinger, siger han til Watch Medier:

"Jeg vil ikke forholde mig til regeringens udmeldinger, før de blev valgt. Det, der er relevant for erhvervslivet, er, hvilken politik, der rent faktisk er blevet gennemført. Og der kan vi sige, at overordnet set har det helt klart peget i den rigtige retning. Det startede med et skridt i den gale retning med finansloven for 2012, men siden da er der truffet en række fornuftige beslutninger og taget skridt, der trækker i den anden retning, så der samlet set er tale om et klart positivt billede.”

I vurderingen af regeringens politik er det også værd at nævne, tilføjer han, at alle "plusserne" er vedtaget med bred opbakning i folketinget. Det er i sig selv positivt set med erhvervslivets briller, ”da det jo skaber større sikkerhed om virksomhedernes rammevilkår”.

Dermed henviser han til de positive og negative ting, plusser og minusser, som Watch Medier har bedt Dansk Industri pege på i vurderingen af regeringens indsats – se nederst i artikel.

Hvad har været den mest positive beslutning, den bedste beslutning?

”Det er svært at fremhæve enkeltelementer, da der har været en række gode elementer som hver især tager et lille skridt i den rigtige retning. En ting, der kan fremhæves, som ikke er et konkret politik tiltag, men rigtig væsentligt, er, at regeringen har et mål om at vi skal være et velstående samfund indført i dens planer, når den kigger frem mod 2020.  Regeringen har således lavet en velstandsmålsætning, og det synes vi er et vigtigt tiltag, for det har vi anbefalet længe; altså at man hele tiden har et skarpt fokus på, om der bliver truffet politiske beslutninger, der gør det attraktivt at drive virksomhed i Danmark, så vi også kan blive et mere velstående samfund.”

Det er også vigtigt at have fokus på, hvordan det går med de offentlige finanser. Det har man haft gennem mange år, og det skal man også blive ved med. Men man har tidligere haft tendens til at ”glemme den anden del af mønten", påpeger han.

En målsætning om, at vi skal være et velstående samfund lyder lidt som varm luft. Men sådan tænker I ikke?

"Nej på ingen måde, for dét, at man rent faktisk sætter mål op for, hvor meget man skal løfte velstanden i samfundet har helt klart været med til at flytte fokus. Det har betydet, at man i højere grad sætter sig ned i centraladministrationen og følger op på, om ny lovgivning har konsekvenser for erhvervslivet."

Hvad har været den største skuffelse set med jeres øjne?

"Finansloven for 2012 havde mange tiltag, der gik i den gale retning, eksempelvis med højere skatter og afgifter og mindskede incitamenter til at komme i arbejde for folk på kontanthjælp. Vi er derfor glade for, at en række af skatte-tiltagene er rullet tilbage igen. Og så er vi heller ikke tilfredse med den stramning, der er kommet inden for de seneste par måneder i forhold til generationsskifte i familieejede virksomheder.”

Desuden, understreger Morten Granzau Nielsen, havde Dansk Industri overordnet set håbet, at ambitionsniveauet havde været lidt større i de ting, der er blevet gjort.

”Mange ting peger i den rigtige retning, men man burde have taget lidt større skridt. Det gælder blandt førtidspensionsreform, og så er der nogle elementer, som man slet ikke har kigget på, bla. incitamentet til at arbejde for over 30-årige på kontanthjælp. Der er flere områder, hvor man kunne have taget to-tre skidt mere, end man har gjort."

Hvad står øverst på ønskelisten til den kommende regering?

"Nu har regeringen jo lagt op til, at der kommer nogle vækstinitiativer her i løbet af de kommende uger, og det kunne være et yderligere skridt på vejen. I de kommende år mener jeg, at man skal ind og genbesøge mange af de byggesten, man har været inde og røre ved de seneste par år. I forbindelse med mange af de tiltag og reformer, man har gennemført, skal man være villig til at tage de næste skridt, som man ikke var parat til at tage i første omgang.”

Dansk Industri mener også, at en vækstpakke burde være en årlig tilbagevendende årlig begivenhed på linje med, at man laver en finanslov, aftaler kommunernes økonomi og så videre, fremhæver han.

”Altså at man sætter sig ned og ser på, om man har mulighederne for at drive konkurrencedygtig virksomhed i Danmark. Det er jo ikke en statisk verden - alle landene omkring os flytter sig også."

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tirsdag i Berlingske løftet lidt af sløret for en ny, mindre vækstpakke fra regeringen. Der er tale om 50 initiativer inden for seks forskellige temaer, med et særligt fokus på yderområder i landet.

Thorning-Schmidt understreger, at vækstinitiativerne økonomisk set slet ikke er på linje med de tidligere vækstpakker.

Her er Dansk Industris plusser og minusser til regeringen:

PLUSSER:

*Skatteaftalen fra 2012

*Aftalen om Vækstplan DK

*Vækstpakke 2014

* Reformer af kontanthjælp og SU

* Reform af beskæftigelsessystem

* Afdæmpet offentlig forbrugsvækst med opprioritering af udgifter til uddannelse, infrastruktur og til dels FoU. Det er de udgifter, der i særlig grad understøtter væksten i det private erhvervsliv

MINUSSER:

* Finansloven for 2012 - højere forbrugsafgifter, femdobling af Nox-afgiften, begrænsning på fremførsel af underskud indføres, arbejdsskadeafgift og afgift på reklametryksager indføres samt højere kontanthjælp

* Stramning over for generationsskifte i familieejede virksomheder

* Manglende ambitionsniveau i de vedtagne tiltag