Kina dropper prisloft på medicin

Fra den første juni vil der ikke længere være prisloft på medicin på det kinesiske marked. Markedet skal spille en større rolle i forhold til prissætning, lyder en af forklaringerne.

De kinesiske myndigheder har besluttet at fjerne prisloftet på det meste medicin i landet fra den 1. juni i år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en meddelelse fra det kinesiske National Development and Reform Commission.

Beslutningen kommer efter et ønske om at "slippe priserne løs" og i højere grad lade markedet styre priserne.

”Vi har besluttet fra 1. juni at ophæve priser som regeringen har fastsat på de fleste lægemidler for at forbedre indkøbsmekanismen for medicin, kontrollere omkostninger for sygesikring og tillade handelspriserne på medicin at følge konkurrencen på markedet,” skriver kommissionen i meddelelsen.

Det kinesiske medicinalmarked er det andet største i verden, og ifølge IMS Health estimeres det, at Kina vil ramme et medicinsalg på 185 mia. dollars i 2018.

Liberaliseringen af medicinpriserne omfatter al medicin undtagen bedøvelsesmidler og psykofarmaka kategoriseret som klasse et.

 

 Kinesisk opbremsning giver kvaler for Novo Nordisk 

 Pfizer stopper vaccinesalg i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også