BMS leverer langt over forventet

Amerikanske Bristol-Myers Squibb overrasker analytikerne stort. Salget af nyt blockbusterhåb er så småt kommet i gang.
Foto: Bristol-Myers Squibb/PR
Foto: Bristol-Myers Squibb/PR
AF RITZAU FINANS & BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

Den amerikanske medicinalvirksomhed Bristol-Myers Squibb overraskede analytikerne i første kvartal, da selskabet leverede et overskud per aktie på 71 cent mod ventet 50 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Omsætningen tog også analytikerne, som Bloomberg News havde spurgt, på sengen, da den kom ind på 4,04 mia. dollar mod ventet 3,8 mia. dollar.

Forventningsintervallet for hele året blev snævret ind, så det nu lyder på 1,60-1,70 dollar per aktie mod tidligere 1,55-1,70 dollar.

"Vi er begyndt året med stærk salgsvækst blandt vores nye brands, hvilket inkluderer Yervoy, Eliquis og vores hepatis C-forretning samt Opdivo, og vi har bragt vigtig, ny medicin til patienter med kræft og HIV," udtaler Lamberto Andreotti, adm. direktør i BMS, i en regnskabskommentar.

 Nordea: En stor og flot Bavarian-aftale

 Bavarian: Dette middel er måske fem gange så værdifuldt som Prostvac

Salget er kræftmidlet Yervoy landede i første kvartal på 325 mio. dollars mod 271 mio. dollars for samme periode sidste år, mens kræftmidlet Opdivo, som spås en stor kommerciel fremtid, indtil videre har solgt for 40 mio. dollars mod 0 mio. dollars for første kvartal 2014.

Salget af det blodfortyndende middel Eliquis er derimod mere end tredoblet til 355 mio. dollars mod 106 mio. dollars for samme periode sidste år.

Selskabets aktie stiger 2 pct. til 66,47 dollar i formarkedet.

 BMS' stopper fase 3-studie med milliardhåb

 Kombinationsmiddel fra BMS er godt på vej

 Kræfthåb fra BMS får europæisk anbefaling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også