Teva vil på trods af afvisning stadig have Mylan

Den generiske virksomhed Teva er åbenbart en svær bejler at slippe af med. På trods af Mylans umiddelbare afvisning, fastholder Teva at slå sig sammen med Mylan.
Foto: /ritzau/AP/George Widman
Foto: /ritzau/AP/George Widman

Det store kurmageri er i øjeblikket i gang hos de to generiske virksomheder Teva og Mylan. I sidste uge lagde Teva et bud ind på Mylan på 82 dollar per aktie, hvor halvdelen vil bestå af kontanter, og den anden halvdel vil bestå af aktier.

Mylan var ikke sen til at afvise buddet, men det har ikke fået Teva til at kaste håndklædet i ringen - tværtimod. I en pressemeddelelse udsendt mandag eftermiddag understreger Teva, at man stadig ønsker at indgå ægteskab med Mylan.

"Mens vi er skuffede over, at Mylan formelt har afvist vores forslag, er Tevas bestyrelse og direktion fuldt ud dedikerede til at fuldende sammenlægningen af Teva og Mylan, og vi står klar til hurtigt at færdiggøre en transaktion, som er overbevisende for både aktionærer hos Teva og Mylan. Vi er ivrige efter at arbejde sammen med Mylan og vores rådgivere efter at færdiggøre en transaktion, der vil levere en værdi i den foreslåede kombination til vores respektive aktionærer, medarbejdere, patienter, kunder, fællesskaber og andre interessenter," siger Erez Vigodman, adm. direktør hos Teva i meddelelsen.

Om Mylan er ved at blive blød i knæene, melder historien intet om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også