GSK fortsætter nedskæringstogt

Britiske GlaxoSmithKline fortsætter med at trimme organisationen. Denne gang er det selskabets hovedkvarter i Pennsylvania, der skal nedlægges. Flere hundrede medarbejdere rammes.

Der bliver delt rundhåndet ud af fyresedlerne hos medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline i øjeblikket. Som et led af en større spareøvelse fortsætter GSK med at nedlægge stillinger. Det skriver Biospace.com.

Denne gang er det 274 medarbejdere på hovedkvarteret i Moon Township, Pennsylvania i nærheden af Pittsburgh, der kan se frem til en fyreseddel.

Ifølge en talsperson fra GSK, Malesia Dunn, vil dele af medarbejderstaben blevet tilbudt at blive forflyttet til en anden GSK-enhed i Parsippany, New Jersey, men hvor mange der får den mulighed, kan de ikke sige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også