Amerikanske medicinudgifter fortsætter himmelflugt

De amerikanske udgifter til receptpligtig medicin tog i 2014 det største spring i mere end et årti på grund af blandt andet de nye, dyre hepatitisbehandlinger og insulinbehandling af diabetes. 2015 kommer dog til at se anderledes ud takket være især ét aspekt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det amerikanske medicinalmarked er verdens største, og det faktum ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbig.

For i 2014 tog de amerikanske udgifter til receptpligtig medicin ifølge Reuters det største spring siden 2001. Stigningen, der var på 13 pct., betyder, at udgifterne i alt udgør 374 mia. dollars.

Det er ifølge IMS Health især den stigende efterspørgsel efter de nye dyre hepatitits C-behandlinger, såsom Gileads Sovaldi, der har drevet væksten. Men også efterspørgslen efter nyere kræft- og multipel sklerosebehandlinger, prisstigninger på mærkevarelægemidler, især insulinprodukter, og introduktionen af kun få nye generiske versioner af storsælgende lægemidler har også bidraget.

Udviklingen vil dog ikke fortsætte med samme kraft i indeværende år.

"Vi forventer helt sikkert at se vækst i markedets størrelse og udgiftsniveau i 2015, men ikke med den vækstrate, som vi nu rapporterer for 2014. Vi ved, at virkningen af patentudløb vil være større i 2015, end den var sidste år," siger Murray Aitken, adm. direktør for IMS Institute for Healthcare Informatics, til Reuters.

 Obamacare skal hente tabt medicinindtjening

 Generika har 80 pct. af det amerikanske marked

 Skyhøje priser på sjældne lægemidler sætter global dagsorden

 Amerikansk priskrig vil sprede sig

 Tvivl om betalingsvilje for nye biologiske lægemidler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også