Første kandidat melder sig som ny formand for Lægeforeningen

Den 25. april skal Lægeforeningen have ny formand, og nu har den første kandidat meldt sig på banen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den i London bosatte Pedram Kazemi-Esfarjani har som den første meldt sig som kandidat til posten som formand for Lægeforeningen. Det oplyser foreningen på sin hjemmeside.

Pedram Kazemi-Esfarjani er 47 år, traumekirurg, bosat i London og valgt som repræsentant for udlandsbeskæftigede i Yngre Lægers repræsentantskab, oplyses det samtidig.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, meddelte tilbage den 19. februar 2015, at han ikke genopstillede.

”Det har ikke været en nem beslutning, og den er taget efter nogen tids overvejelse. Men på grund af sygdom i familien er det nødvendigt for mig at prioritere min tid anderledes," udtalte Mads Koch Hansen i den forbindelse.

Lægeforeningen skal vælge sin nye formand på Lægemødet den 25. april 2015.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også