Novo-rival sætter listepris på nyt insulinhåb

Franske Sanofi har nu fastsat listeprisen for afløseren til verdens bedst sælgende diabetesmiddel.
Foto: PR
Foto: PR
Af Ritzau Finans

Det franske medicinalselskab Sanofi, der konkurrerer med blandt andre Novo Nordisk, har annonceret listeprisen for sit nye langtidsvirkende insulin, Toujeo, der skal afløse verdens for tiden bedst sælgende insulin, Lantus, som løber af patent på en række markeder i 2015.

Det skriver Bloomberg News.

Listeprisen bliver ifølge nyhedsbureauet på linje med den for Lantus, men ifølge Sanofi vil prisen ikke være en barriere for markedsadgang og muligheden for at tage markedsandele.

Medicinalselskaberne skal nemlig give en del af priserne tilbage i rabatter, og netop en rabatstrategi vil ifølge Sanofi sikre en bred og relativt hurtigt adgang til markedet for Toujeo, skriver Bloomberg News med henvisning til Sanofi-talsmand Jack Cox.

Toujeo, der blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) den 25. februar og lanceret på det vigtige amerikanske marked i slutningen af marts, er konkurrent til Novo Nordisks langtidsvirkende insuliner, Levemir og Tresiba.

Sidstnævnte, som der hos Novo Nordisk er store forventninger til, nåede i sidste uge et vigtigt skridt nærmere adgang til det amerikanske marked, da det danske medicinalselskab genindsendte registreringsansøgningen for Tresiba til FDA. Sundhedsmyndighederne krævede for godt to år siden nye hjerte-kar-studier af midlet, før en godkendelse kunne komme på tale.

 Sanofi lancerer Tresiba-pendant i USA

 Sydbank: Kæmpe nyhed med Tresiba-ansøgning

 Novo venter højere nettopriser i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også