Teva køber Auspex i milliardhandel
![Foto: /ritzau/AP/George Widman](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7376125.ece/ALTERNATES/schema-16_9/POLFOTO_1821108.jpg)
Det israelske medicinal- og kopiselskab Teva har dykket dybt i lommerne og indgået aftale om køb af det amerikanske medicinalselskab Auspex Pharmaceuticals for 3,2 mia. dollar inklusive gæld.
Med købet styrker Teva sin satsning på lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Det fremgår af en meddelelse.
Prisen er aftalt til 101 dollar per aktie i Auspex og svarer til en præmie på 42 pct. i forhold til fredagens slutkurs på 70,91 dollar.
Auspex annoncerede i 2014 positive resultater fra et fase 3-studie med lægemiddelkandidaten SD-809 til behandling af Huntingtons sygdom og venter at kunne lancere lægemidlet i 2016.
Relaterede artikler
Rabatpres sender kopikoncerner på opkøbsjagt
For abonnenter